Vægt | 1,4 kg |
---|
Cabernet Sauvignon
Pris ved 1 fl.kr.120,00
Ciampani Cabernet Sauvignon fra vinhuset Aldo Adami
Produktionssted: Vinhuset Aldo Adami ligger i Veneto området, lidt syd forvejen mellem Gardasøen og Verona.
Vingården har sine rødder tilbage i 50’erne, men først i 80’erne, hvor bedstefaren Gaetano overtog driften, kom den første produktion under Adami-navnet.
Dengang med DOC vinene Custoza, Bardolino og Bardolino Chiaretto, og de første vine så dagens lys i 1983. Sønnen Aldo har samme passion for vin og
vingården, og gik ind i firmaet i 1987 hvor de investerede i en ny 300 m2 stor vinkælder og nyt produktionsudstyr.
Senere, omkring år 2000, udvidede de med yderligere 1000 m2 og ny teknologi samt opkøb af nye marker – dette var færdigt i 2003. Siden 2015, har Aldos datter
været en del af firmaet og de startede med deres første export af vine.
Druer: Rødvin lavet på 90 % Cabernet Sauvignon og 10 % Corvina.
Høstet: Ultimo oktober.
Produktionen: Denne vin laves kun de år, hvor de mener druernes kvalitet er god nok. Den sene høst betyder at druerne har tørret 3 uger på vinstokken.
Kaldes også ”Vendemmia tardiva” eller på engelsk ”late harvest”.
Den sene høst betyder at druerne har et højere sukkerindhold og mere aroma og farve. 30 dages maceration (farve- og aromaudtræk) og gæring. Herefter tapning på betontanke, hvor den lagres i 12 måneder.
Om vinen: Dyb mørk rubinrød. Fyldig og let krydret vin, harmonisk og afbalanceret med bløde tanniner.
Drikkes til: Fantastisk til rødt kød, vildt, gullasch og modne oste.
Serveringstemperatur: 15-18C.
Alkohol: 13,0 %.
103 på lager